BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du dedikeret i arbejdet mennesker med autisme, er du vedholdende og trives i komplekse problemstillinger?
Vil du være med til at stå i spidsen for en højtspecialiseret afdeling / afdelinger bestående af dygtige medarbejdere i tværfagligt sammensatte medarbejdergrupper?
Vil du være med til at udvikle og samskabe driften, arbejdsmiljøet og fagligheden på tværs af 5 afdelinger?
Kan du se muligheder og være kreativ selv i de sværeste sager.
Så er vi det perfekte match.
Lidt om os
Tørring klyngen består af Kildebo, Kollegiet, Overbygaard, Nordrefælledvej "Huset", AT Home og Tørring uddannelse og beskæftigelse, som er beliggende i Tørring.
Botilbuddene er §107, §108 og §85 tilbud som har døgndækning og består af samlet 60 boliger og 6 eksterne boliger ud i Tørring by.
Borgerne har brug for tæt støtte og vejledning i hverdagen og livet generelt, så de udvikler kompetencer, der gør dem i stand til at opnå øget selvstændighed. Flere borgere har komorbide lidelser, selvskade, angst og OCD m.m.
Tørring uddannelse og beskæftigelse er et tilbud med beskyttet beskæftigelse til borgere i § 103, § 104 eller afklaring inden for Lov om Aktiv Beskæftigelse.
Kendetegnende for målgruppen er et stort behov for struktur, forudsigelighed og
tydelighed. Endvidere har borgerne brug for støtte til at kunne perspektivere deres syn på livet. Vi samarbejder derfor med borgerne om at udvikle og vedligeholde færdigheder samt skabe hensigtsmæssige strukturer, strategier og adfærd, der øger livskvaliteten og udvikler kompetencer til et selvstændigt liv på den enkeltes præmisser.
I ledelsesgruppen lægger vi vægt på at:
- Ledelse er noget vi gør i fælleskab. Vi har en flad struktur, og det er naturligt at uddelegere ledelse i det omfang, det giver mening og hvor opgaven løses bedst.
- Ledelse foregår tillidsbaseret og vi er dristige og tør gå alternative veje ift. udvikling af vores tilbud.
- Vi udvikler os individuelt og sammen i ledelse.
- Ledelse foregår i dialoger og koordinering af forståelser, så der skal være rum til at tale om det, der fylder af stort og småt.
- Hos os er der plads til smil og grin og til at arbejde koncentreret. Vi tør være sårbare, fordi vi vægter psykologisk tryghed i gruppen.
- Vi har de dygtigste medarbejdere og de dejligste borgere.
På afdelingerne lægger vi særligt vægt på:
- At det arbejdsmæssige fællesskab bygger på handlinger og værdiforståelse med respekt- og loyalitet for den fælles vision i Region Midtjylland og Specialområde Autisme.
- At indsatserne tager afsæt i Specialområde Autismes menneskesyn, de faglige tilgange og metoder, som er i vores faglige fundament.
- At der er fokus på det aktive medborgerskab og oplevelsen af at have selvbestemmelse i eget liv, da vi mener, at dette har afgørende betydning for borgernes udvikling og trivsel.
- At der sammen med den enkelte borger tilrettelægges en hverdag ud fra kommunens bestilling og som tager udgangspunkt i den enkeltes forudsætninger, ressourcer og ønsker.
- At vi dagligt understøtter- og handler efter kerneopgaven og er med til at sikre et bæredygtigt, arbejdsmæssigt fællesskab.
Du kan læse mere om afdelingerne på: www.sau.rm.dk
Dine opgaver:
- Daglig ledelse og sparring til medarbejdere og borgere
- Personaleansvar for ca. 15 til 25 faste medarbejdere samt vikarer.
- Deltage i samtaler og statusmøder med borgerne.
- Sikre kvaliteten af vores faglighed og dokumentations og målarbejde i samarbejde med fagkoordinator
- Sikre et tæt samarbejde med pårørende og interne konsulenter fra Autismefokus.
- Tværgående samarbejde i sektorovergange med fx politi og psykiatri.
- Sikre opdatering og implementering i forhold til gældende lovgivning. bl.a. ift. magt indberetningen.
- Arbejdstidsplanlægning, daglig koordinering og drift i samarbejde med arbejdsplanlægger
I samarbejde med Tilbudslederen står du i spidsen for en til to grupper engagerede og reflekterede medarbejdere. Du bliver samtidig en del af ambitiøse afdelinger, som arbejder ud fra Specialområde Autismes fælles faglige fundament. Målet med det er at sikre en metodisk, fagligt begrundet praksis, som altid sætter borgeren i centrum. Du formår at udvikle og kvalitetssikre gennem sparring og med fokus på motivation og faglig refleksion. Du leder gennem dialogen med dine medarbejdere, og træffer beslutninger baseret på nuancerede perspektiver.
Din profil:
- Du har en faglig relevant uddannelse som enten pædagog, ergoterapeut eller fagligt tilsvarende.
- Det er en fordel hvis du har ledelseserfaring eller alternativt har varetaget særlige funktioner, der knytter sig til ledelsesområdet, men ikke et must.
- Du har viden og praktisk erfaring med autisme og komorbiditet så som selvskade og spiseforstyrrelse.
- Du har erfaring med selvbestemmelses ret og magtindberetninger
- Har forståelse for det politiske system.
Det er et plus, hvis du har kendskab til fagligt fundament i SAU og kan benytte metoderne Low arousal og LA2 og kan arbejde reflekteret med strukturerede pædagogiske metoder og kognitive metoder.
Vil du vide mere:
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Tilbudsleder Karen Krusborg på mobil: 30539882.
Der er også mulighed for at komme og besøge os, hvis du har lyst til det.
Løn og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst og aftaler om Ny
Løn mellem din faglige organisation og Region Midtjylland.
Ansøgningsfrist
Ansøgningsfristen er d. 18. april 2024 og ansættelsessamtaler afholdes uge 17.
Der vil efter 1. samtale udarbejdes en profilanalyse, ligesom der vil blive indhentet reference efter 2. samtale.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Hedensted Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Region Midtjylland, Skolevænget 5, 7160 Tørring
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 18-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6023277