Skoleleder til Aale-Hjortsvang Børneby

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vores skoleleder gennem ti år går på pension, og vi søger derfor en ny skoleleder til Aale Hjortsvang Børneby placeret i et område præget at vækst, optimisme og et stærkt sammenhold.

Om jobbet og opgaverne

Aale Hjortsvang Børneby består af dagtilbud og skole (Bh.kl. - 6. kl) med fælles ledelse. Vores værdigrundlag lyder: "Aale Hjortsvang Børneby er et lille sted med et stort fællesskab, hvor alle kender hinanden. Vi er beliggende i et naturskønt område med et engageret og opbakkende lokalsamfund".

I børnehaven er der indskrevet 43 børn. Skolen har p.t. 80 elever, hvoraf 47 børn går i SFO. Der er i alt 26 medarbejdere. De fysiske rammer er løbende blevet renoveret, så bygningerne fremstår som attraktive læringsmiljøer. Renoveringerne er sket med afsæt i et stort lokalt engagement, og skolen er samlingssted for mange fritidsaktiviteter, ligesom et utal af børnefødselsdage er afholdt i skolens udeklasseværelse/minihal samt de særdeles attraktive udeområder.

Vores forventninger til dig

Det forventer vi af dig:

  • Du vil være kulturbærer og garant for en kontinuerlig pædagogisk udvikling for børn fra 3 – 12 år.
  • Du kan sikre, at Aale Hjortsvang Børneby forbliver det naturlige valg for børnene i skoledistriktet.
  • Du har visioner for folkeskolen, og tør gå nye veje, når det gælder børnenes dannelse, læring og trivsel.
  • Du brænder for at arbejde på en lille skole, hvor lederen har en relation til alle elever, alle medarbejdere og møder forældre og byens borgere i øjenhøjde.
  • Du har ambitioner på elevernes vegne, med fokus på faglig progression og resultater.
  • Du kan motivere medarbejdere og er bevidst om betydningen af et godt arbejdsmiljø.
  • Du besidder den fornødne beslutningskraft.
  • Du er empatisk, nærværende og villig til at give en hånd med i hverdagen.
  • Du er dygtig til at kommunikere både i skrift og tale.
  • Du er læreruddannet med talent for ledelse – gerne med en pædagogisk relevant lederuddannelse.
  • Du har flair for økonomistyring og har stærke administrative kompetencer.
  • Du vil fungere som en god ambassadør for Aale Hjortsvang Børneby, i relation til lokalområdet og som proaktiv medspiller i et samarbejdende skolevæsen i en driftig kommune.
Derfor skal du vælge os

Aale Hjortsvang Børneby kendes ved et godt og trygt børneliv, hvor der aktivt arbejdes på at være børnehave og skole for alle børn i lokalområdet. Her går alle medarbejderne en ekstra mil for hinanden. Pædagogisk er der aktuelt fokus på mellemformer, musik/fællessang og teknologiforståelse. Skolen har desuden gennem flere år fået tildelt det grønne flag. Skolen kendes på smidige beslutningsgange: ”Hvis noget ikke fungerer – laver vi det om”. Skolen indgår i et konstruktivt samarbejde med overbygningsskolen i Rask Mølle – både omkring elevernes overgang efter 6. kl. og på ledelses- og bestyrelses niveau. Bestyrelsen kendes på et stort og ægte engagement.

Løn og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelse efter gældende overenskomst, med mulighed for at forhandle kvalifikations- og funktionsløn.

Har du spørgsmål

Spørgsmål - eller aftale om besøg på skolen - kan rettes til:

  • dagtilbudsleder, Ann Holm - tlf. 30 55 67 58.

Yderligere oplysninger kan findes på skolens hjemmeside: https://aale-hjortsvang-skole.aula.dk – bemærk YouTube- link til virtuel rundvisning under ”Om os”.

Du er også velkomme til at kontakte:

  • bestyrelsesformand, Tove Møller Trankjær - tlf. 61 33 12 18.
  • skolechef, Finn Gatten - tlf. 30 58 24 44.
Ansøgning

Ansøgningsfristen er mandag den 4. december 2023.

Ansættelsessamtaler afholdes mandag den 11. december 2023 og mandag den 18. december 2023.

Ansøgere, som går videre til anden samtale, testes i det mellemliggende tidsrum af konsulent fra Hedensted Kommunes HR-afdeling. Der vil være cases til anden samtale, ligesom der indhentes referencer mellem første og anden samtale.

Start den 1. februar 2024

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Hedensted Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Hedensted Kommune, Pogensvej, 5, 7160 Tørring

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 04-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5948532

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet