Pædagogisk personale søges til bo- og dagtilbud baseret på hesteassisteret forløb og kognitiv terapi

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Dit arbejde handler om at skabe livskvalitet
Vi søger dygtige pædagogiske medarbejdere, der kan hjælpe med at skabe tryghed og stabilitet hos vores elever i STU samt på vores bo- og dagtilbud. Dette gør du især, når du arbejder struktureret, formår at holde hovedet koldt (og hjertet varmt) og træffe selvstændige beslutninger.

En stor del af hverdagen med eleverne bruges på heste- og dyrehold, og det er derfor en fordel, at du er vant til at omgås dyr. Erfaring med, og lyst til, at ride og håndtere heste er en nødvendighed.

Vores beboere og elever har primært psykosociale vanskeligheder eller psykiatriske diagnoser, f.eks. borderline, angst, spiseforstyrrelse, ADHD, depression, lavt selvværd og autisme. Vi inddrager hesteassisteret forløb i kombination med kognitive metoder, neuroaffektiv perspektiv, mindfulness og ergoterapi. Hestene er altid en aktiv part i behandlingen og formålet er, at borgerne oplever en regulering af både adfærd, fremtoning, kropssprog og følelser.

Vores personale har forskellige baggrunde, f.eks. pædagog, terapeut, lærer eller psykolog m.m., og vi ser gerne, at du er uddannet inden for et af disse områder. Derudover er det vigtigt, at du kan bringe dine menneskelige kompetencer i spil for at give vores elever en god og tryg hverdag.

Hos os får du:

  • En spændende arbejdsplads, hvor vi vægter kvalitet og udvikling højt
  • En arbejdskultur, hvor vi er nysgerrige på nye og bedre måder at gøre vores arbejde på
  • En reflekterende kultur, hvor vidensdeling er en naturlig del af hverdagen, og hvor vi ser forskellighed som en styrke
  • Nærværende og anerkendende ledelse
  • God og grundig introduktion til huset og til de unge
  • Daglig sparring fra dine engagerede kolleger
Det er en fordel, at du:

  • Er fagligt nysgerrig og rummelig i din tilgang til andre mennesker
  • Er uddannet pædagog, lærer eller inden for det psykologiske felt
  • Er vant til at omgås forskellige dyr – især heste
  • Er tålmodig, troværdig og ansvarsbevidst i dit arbejde
  • Har erfaring med low arousal og et stabilt nervesystem
  • Er psykisk robust og kan bevare roen i pressede situationer – også i forbindelse med udadreagerende/selvskadende adfærd
  • Har lyst til aktivt at medvirke til at udvikle og gennemføre de aftalte pædagogiske strategier
  • Er tydelig i din kommunikation, både mundtligt og skriftligt
  • Kan arbejde selvstændigt i det daglige
  • Har kørekort B
Om os

HabitusHuset Nordahl tilbyder både dag- og botilbud for borgere med psykiske eller sociale udfordringer. Der bor fast 6 borgere på botilbuddet. Vi har til huse i skønne, naturrige omgivelser nær Gudenåen. Nordahl er indrettet med fokus på hyggelige og hjemlige omgivelser for beboere og personale.

HabitusHuset Nordahl STU

HabitusHuset Nordahls STU er unik, da den fagfaglige undervisning foregår i naturen omkring os og med heste som hjælpere. Den personlige udvikling sker i harmoni med Nordahls smukke omgivelser og talrige dyrehold.

Nordahl STU er en individuel tilrettelagt ungdomsuddannelse for unge, der ikke har mulighed for at gennemføre andre ungdomsuddannelser. Hos Nordahl STU er der tale om unge med følelsesmæssige og/eller psykiske udfordringer, udviklingsforstyrrelser, opmærksomhedsforstyrrelser, personlighedsforstyrrelser, autisme eller anden grund til funktionsnedsættelse.

Information og ansøgning
Der er tale om fuldtidsstillinger, og dit arbejdsplans-rul planlægges i samarbejde med teamet og vores administrative medarbejder.

Der vil blive afholdt samtaler løbende, og opslaget bliver taget ned, når vi har samlet det rette team.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte botilbudsleder, Tine Schnejder, på tlf. 25257726. Du sender din ansøgning til os via linket. Der vil blive indhentet straffeattest i forbindelse med ansættelse.

Ønsker du at blive klogere på HabitusHuset Nordahl, kan du læse mere på vores hjemmeside: https://nordahl.habitushuset.dk/

Vi glæder os til at byde dig velkommen!



INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Hedensted Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Habitus Holding ApS, Park Allé , 1. th, 2605 Brøndby

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 16-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5969850

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet