Matematik og naturfagslærer til Tørring Skole

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Kan du tænke dig at blive ny kollega i et godt og imødekommende lærerkollegie? Så har du nu muligheden for at søge stillingen som matematik og naturfagslærer i udskolingen på Tørring Skole. Der er tale om et barselsvikariat fra 1. august 2024.

Om jobbet og opgaverne

Vi søger en uddannet lærer, der ikke blot underviser men også inspirerer, udfordrer og laver spændende undervisning for alle elever. En lærer, der har mod på at starte 7. årg. op i både matematik og fysik/kemi. Derudover vil der være øvrige timer i udskolingen.

Du vil blive tildelt kontaktlærerrollen sammen med de øvrige i teamet, og du kan forvente et teamsamarbejde, der bygger på gensidig tillid og tæt samarbejde.

Tørring Skole er en folkeskole lige midt i et lokalsamfund i rivende udvikling. Skolen har ca. 450 elever fordelt på 0.-10. klasse heraf 100 SFO børn samt 50 ansatte. Vi er meget bevidste om at arbejde systemisk omkring den enkelte elevs læring og trivsel. Vi arbejder bevidst på at skabe bæredygtige inkluderende læringsmiljøer for alle børn.  ”VI GØR DET SAMMEN, så eleverne kan lære og trives mest muligt”, er vores fælles afsæt for det gensidige forpligtende forældresamarbejde.

Vi arbejder meget bevidst med at guide eleverne gennem visuelle støttesystemer, lige som vi tror på, at bevidst klasserumsledelse gør en forskel i elevernes læring og trivsel. Her er det professionelle samarbejde i teamet og med forældrene afgørende. Til kommende skoleår bliver vores pædagogiske indsats praksisudvikling i klasseværelset via kursus og aktionslæring, med på fokus på refleksion og afprøvning i eget team. 

  • Du skal kunne undervise i naturfag og matematik i udskolingen.
  • Du er udskolingslærer med stort U.
  • Du er en lærer, der både brænder for at undervise udskolingselever i de naturvidenskabelige arbejdsmetoder, og anser dig som en betydningsfuld voksen, der kan understøtte elevernes vej til at blive et robust og livsdueligt ungt menneske, klar til livet og uddannelse.
  • Du er en lærer, der møder eleverne anerkendende og med en tilgang til, at de gør det bedste de kan – hver dag.
Vores forventninger til dig

Vi ønsker os en ny kollega, som er åben og villig til et tæt teamsamarbejde. Du skal være fagligt ambitiøs og klar til at yde en indsats, og tage din del af ansvaret for et godt arbejdsmiljø. Du ser muligheder og har lyst til forandring, når det kalder på det.

Du skal være læreruddannet og være stærk i arbejdet med relationer til såvel elever som forældre, robust og vedholdende. Du skal kunne bevare overblikket og kunne tænke i systemer, for at imødekomme både klassens og den enkelte elevs behov bedst muligt. Endelig skal du ville være en del af skole-/hjemsamarbejdet omkring årgangen, og have en respektfuld tilgang og en god fornemmelse for den viden og de mulige udfordringer, som du kan komme tæt på, i kontakten til familierne.

Derfor skal du vælge os

Til gengæld vil vi kunne bidrage med ambitiøse og hjælpsomme kollegaer, en arbejdsplads med højt til loftet og rig mulighed for at være med til at udvikle skolen.

Løn og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelse efter gældende overenskomst, med mulighed for at forhandle kvalifikations- og funktionsløn.

Stillingen er en barselsvikarstilling med tiltrædelse den 1. august 2024.

Har du spørgsmål

Ansøgere opfordres til at kontakte udskolingsleder Rolf Ebbesen, tlf. 21 33 96 42 eller mail rolf.ebbesen@hedensted.dk for yderligere information om skolen og stillingen. I den forbindelse kan et besøg på skolen også arrangeres. 

Ansøgning

For at komme i betragtning til jobbet skal der ansøges elektronisk via Hedensted Kommunes hjemmeside. Sidste ansøgningsfrist er søndag den 26. maj 2024. 

Ansættelsessamtaler afholdes onsdag den 29. maj fra kl. 15.00.

Om os

Du kan læse mere om Tørring Skole på https://toerring-skole.aula.dk/ 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Hedensted Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Hedensted Kommune, Skolevænget 4, 7160 Tørring

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 26-05-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6048122

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet