Leder til Natur & Miljø

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Kan du se dig selv som afdelingsleder af Natur & Miljø i en ambitiøs kommune, som vil være med til at sætte dagsordenen på natur- og miljøområdet. Du skal have lyst og kompetencer til at arbejde tværgående. Du får ansvaret for udviklingen af vores strategier inden for området, og samtidig driftsansvaret for en række væsentlige opgaver inden for miljøområdet i kommunen.

Om jobbet og opgaverne

Klima, Miljø og Byg
Vi er inden for dette chefområde godt 50 engagerede, dygtige og imødekommende kollegaer fordelt på tre afdelinger. Vi brænder for det vi laver, og vi er gode til det. Vi har et godt arbejdsklima, hvor arbejdsglæde står højt på dagsordenen.

Vi løser opgaver inden for følgende områder: byggesagsbehandling, miljøtilsyn og miljøgodkendelser til industri og landbrug, spildevandsområdet, natur, vandløb, klima og affaldsområdet m.m.

Vores arbejdssted er et nybygget administrationshus i Tørring, hvor vi flyttede ind februar 2021. Du kan læse mere om Hedensted Kommune, vores værdier og arbejdsgrundlag her: https://www.hedensted.dk/om-kommunen

Natur- og Miljøafdelingen
Natur- og Miljøafdelingen er bemandet med 21 medarbejdere, som du vil blive personaleleder for. Derudover vil du indgå i samarbejde med kollegaer fra andre afdelinger, som ligeledes arbejder tværgående med området, og ikke mindst indgå i både afdelingens ledergruppe og den overordnede chef/ledergruppe i Vækst, Teknik & Fællesskab.

Du vil sammen med afdelingen have ansvaret for følgende opgaver:

  • Vandmiljøplan 3, med tilhørende projekter.
  • Biodiversitet strategien med tilhørende udrulning.
  • Projekter på tværs af klima- og naturområdet.
  • At sikre en arbejdskultur, der tydeligt understøtter lokalplanlægning og byggesagsbehandling i hverdagen.

Myndigheds-/driftsarbejde i afdelingen:

  • Sagsbehandling inden for spildevandsområdet.
  • Sagsbehandling inden for drikkevands-/grundvandsområdet.
  • Sagsbehandling inden for miljøområdet (miljøgodkendelser, miljøtilsyn m.m.) , både inden for landbrug og industrimiljø.
  • Sagsbehandling inden for natur- og vandløbsområdet.

En væsentlig del af opgaven er at sætte struktur og retning på afdelingens opgaver samt prioritere i hverdagen, og følge op på indsatserne i planerne, og ikke mindst at sikre synergieffekter mellem teams og afdelinger i Vækst, Teknik & Fællesskab.

Dine arbejdsopgaver vil primært bestå i daglig ledelse af Natur & Miljø samt indgå i afdelingens opgaveløsning.

Vores forventninger til dig

Du er en af den slags mennesker, som ser muligheder frem for begrænsninger, og kan skabe resultater gennem handling og struktur. Den travle hverdag tjener som inspiration, hvor du i mødet med talrige opgaver kan veksle mellem rollen som igangsætter, facilitator og administrator, i samarbejde med dine medarbejdere og andre ledere. Det forventes, at du kan skabe overblik i de mange opgaver, du bliver involveret i, store som små.

Du brænder for natur- og miljøområdet og favner bredt i din forståelse af områdets udfordringer og potentialer. Du ønsker at levere god service til såvel politikere som borgere.

Du har erfaring med projektledelse fra større, komplekse projekter, evner at holde fokus på opgaven, skabe fremdrift og resultater.

Du kan få andre til at ændre retning, geare op og skabe resultater. Det betyder du skal være god til at inddrage og lytte. Kort sagt er du en god facilitator med udprægede samarbejdsevner og gode kommunikationsevner, så alle kan være med.

Du skal kunne se mening med kommunens værdier som er ansvar, dialog og udvikling.

Sidst men ikke mindst, skal du som personaleleder have lyst til at skabe et godt arbejdsmiljø, hvor trivsel og arbejdsglæde er i fokus. Som leder har du et særligt ansvar for at skabe de rammer, som sikrer at medarbejderne bidrager til det fælles mål om kerneopgaven.

Derfor vil vi gerne have, at du

  • Har relevant erfaring.
  • Har relevant teknisk eller akademisk uddannelse.
  • Er god til dialog og kommunikation med kollegaer, borgere, virksomheder og samarbejdspartnere.
  • Har energi og kreativitet og vil bidrage til at udvikle opgaverne.
Derfor skal du vælge os

Vi tilbyder

  • Et job, hvortil der er høje politiske ambitioner.
  • Et selvstændigt og varieret job i et stærkt arbejdsfællesskab.
  • Mulighed for i høj grad at præge jobbet.
  • Gode kollegaer i et fagligt kvalificeret og uformelt miljø.
Løn og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelse efter gældende overenskomst, med mulighed for at forhandle kvalifikations- og funktionsløn.

Stillingen er på 37 timer om ugen. 

Vi arbejder med kloge kvadratmeter og fleksibel arbejdstilrettelæggelse, hvilket i vores verden betyder, at vi benytter flextid og muligheden for hjemmearbejde, samtidig med at vi også arbejder med delearbejdspladser.

Dit arbejdssted bliver i Tørring.

Har du spørgsmål

Du er velkommen til at kontakte afdelingschef Morten Christensen på tlf. 79 75 56 56 for yderligere oplysninger.

Du kan også se vores markedsføringsfilm ”Et sted mellem Horsens og Vejle #1-6” her: https://www.youtube.com/watch?v=a-Ca1R6TQQo

Ansøgning

Ansøgningsfrist er den 19. november 2023.

Ansættelsessamtaler afholdes den 27. november 2023.Vi forbeholder os muligheden for en anden samtale med op til to ansøgere den 30. november 2023, hvis der er behov for det.

Tiltrædelse den 1. januar 2024 eller snarest muligt derefter. 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Hedensted Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Hedensted Kommune, Stationsparken, 1, 7160 Tørring

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 19-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5939599

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet