BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du lyst til at undervise nogle skønne børn, og blive en del af et stærkt kollegialt fællesskab på en lille skole? Så er det dig, vi gerne vil byde velkommen på holdet.
Om jobbet og opgaverneVi søger en fagligt velfunderet og relationsstærk lærer, der kan undervise og har kompetencer i følgende:
- Dansk og kontaktlærer i 1. klasse
- Engelsk
- Musik
- Idræt
Har du dansk som linjefag og måske også nogle af de andre fag, så er det lige dig, vi søger.
Vores forventninger til digVi forventer at du:
- Er læreruddannet med dansk som linjefag, og har mod på at undervise i forskellige fag.
- Er struktureret og har styr på klasserumsledelse.
- Tør tænke ud af boksen, både fagligt og socialt.
- Har en anerkendende tilgang til elever, forældre og kollegaer.
- Tager ansvar for elevernes læring, trivsel og for læringsmiljøet.
- Vil bidrage til fællesskabet med en positiv indstilling og godt humør.
- Er mødestabil og engageret.
Aale Hjortsvang Skole er en lille velfungerende folkeskole, blot 20-25 minutters kørsel fra Vejle/Horsens og ca. 40 minutter fra Aarhus.
Vi kan tilbyde en attraktiv arbejdsplads med fagligt dygtige, gode og humørfyldte kollegaer, som altid er klar på at give en hånd med. Vi kan tilbyde en fleksibel arbejdsplads med stor medindflydelse på planlægning og tilrettelæggelse af hverdagen.
Vi er en skole, der særligt udmærker sig ved et tæt, forpligtende samarbejde om kerneopgaven, og som ser det enkelte barn og møder det med nærvær og opmærksomhed. Vi vægter fagligheden højt og har skærpet fokus på gode og tidssvarende læremidler.
Klassestørrelserne er typisk mellem 10 og 17 elever.
Løn og ansættelsesvilkårLøn og ansættelse efter gældende overenskomst, med mulighed for at forhandle kvalifikations- og funktionsløn.
Der er tale om en 37 timers stilling med start 1. juli eller senest 1. august 2024. Måske har du mulighed for at komme på besøg nogle gange i juni, så du kan nå at møde dine kommende elever og kollegaer, samt være med i en del af skoleårets planlægning.
Har du spørgsmålHvis du ønsker at aftale et tidspunkt for besøg på skolen og har brug for at stille yderligere spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte skoleleder Rikke Kjær på tlf. 21 44 08 41.
AnsøgningVil du være en del af dette, og kan du leve op til ovenstående forventninger, så send din ansøgning og CV med billede, eksamensbevis samt øvrige relevante bilag med det samme.
Samtalerne forventes at blive afholdt i Aale Hjortsvang Børneby i uge 22. Du vil blive kontaktet pr. telefon og indkaldt til samtale, hvis du kommer i betragtning til jobbet.
Ansøgningsfrist er den 23. maj 2024.
Vi håber dette har fanget din interesse og ser med glæde frem til at modtage din ansøgning.
Om osDu kan finde mere information på skolens hjemmeside: https://aale-hjortsvang-skole.aula.dk/.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Hedensted Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Hedensted Kommune, Pogensvej, 5, 7160 Tørring
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 23-05-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6047264