BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Tørring Skole søger en indskolings- og SFO-leder med tiltrædelse 1. maj 2024.
Om jobbet og opgaverneVi søger en indskolings- og SFO-leder, som kan indtræde i et velfungerende, ambitiøst og udviklingsorienteret ledelsesteam på fire. Som indskolingsleder hos os er det vigtigt, at du kan opbygge gode relationer til alle medarbejdere, elever og forældre, og at du har kompetencer inden for pædagogisk og didaktisk ledelse samt tager del i den organisatoriske ledelse af hele skolen. Du vil, sammen med de øvrige ledere, have ansvaret for arbejdet med den faglige udvikling af skolen og SFO'en, i tæt samarbejde med alle medarbejdere.
Vi forventer, at du er relationskompetent og kan skabe følgeskab blandt medarbejderne, så du sammen med dem kan udvikle en skole med deltagelsesmuligheder for alle børn. Vi har et særligt fokus på fællesskaber og mellemformer, så vi kan imødekomme alle børns forskellige behov. Vi er en tosporet skole, men arbejder i hele indskolingen årgangsbaseret. Vi har et stort ønske om at være skarpe på udviklingen af vores indskoling og SFO og dennes retning. Her er indskolingslederen en central figur, der er tæt på praksis og er med til at lede og styre i den rigtige retning.
Tørring Skole er en kompleks og spændende organisation med ca. 440 elever i 0.-10.kl, to modtagehold for nyligt ankomne elever, samt en stor SFO på ca. 110 elever. Tørring Skole har desuden en musiktalentlinje, som drives i samarbejde med Hedensted Kulturskole. Den samlede personalegruppe udgør ca. 60 personer.
Du bliver den primære leder af indskolingen og SFO'en, og får derfor ansvaret for ca. 20 medarbejdere samt teamudvikling og håndtering af elevsager.
Vores forventninger til digDin Profil
- Du er lærer- eller pædagoguddannet og har erfaring fra indskoling og gerne SFO'en.
- Du har erfaring med at udvikle folkeskolens kerneopgave - særligt i forhold til inklusionsområdet, baseret på viden inden for læring, pædagogik og didaktik, eks. mellemformer.
- Du vil gå forrest i udviklingen af vores SFO, og understøtte et professionelt og konstruktivt samarbejde med byens dagtilbud, bl.a. i forhold til brobygningsforløb.
- At du, som leder er dialogsøgende og involverende, og har erfaring med at igangsætte og lede pædagogiske og didaktiske udviklingsprocesser, der skaber kulturforandringer .
- Du har erfaring med ledelsesopgaver og/eller vejledningsopgaver, hvor du har skabt udvikling og forankring.
- Du kan varetage personaleledelse af både lærere, pædagoger og team.
- Du er en dygtigt samarbejdende teamplayer, men mestrer også selvstændige arbejdsopgaver, hvor du kan tage initiativ, afslutte og sætte struktur.
- Du har modet til at være leder og står fast, også under pres.
- Du udviser engagement og er imødekommende i arbejdet med mennesker, hvor du signalerer tydelige værdier og holdninger.
- Du kan møde elever og forældre i øjenhøjde, og er opsøgende og vedholdende i arbejdet med den enkelte elev, i skole-hjem samarbejdet, og det tværprofessionelle samarbejde med PPR samt børn og familie m.fl.
- Du har en lederuddannelse eller lyst til at påbegynde en.
Du skal vælge os fordi
- Du bliver nærmeste leder i indskolingen og leder af SFO'en, i samarbejde med souschefen. Du bliver tovholder på en række specifikke ledelsesopgaver (fordeles i ledelsesteamet efter kompetencer).
- Et velfungerende samarbejdende ledelsesteam med glimt i øjet, som kontinuerligt arbejder med udviklingen af såvel det personlige lederskab som den strategiske og organisatoriske ledelsesopgave, som teamet løfter i fællesskab.
- Du kan inspirere og sparre med lærere og pædagoger, i forhold til at omsætte pædagogiske udviklingsmål i dagligdagen, så skolen også fremadrettet formår at have et højt fagligt niveau og et inkluderende læringsmiljø.
- Vi er en ambitiøs skole med engagerede medarbejdere, der gerne vil hinanden, står sammen for skolens skyld, og som forventer en tæt ledelsesmæssig dialog og er optaget af at etablere velfungerende og inkluderende læringsfællesskaber for alle skolens børn.
- Du bliver en del af et fælleskommunalt ledernetværk, hvor der er god kollegial sparring og videndeling. Vi har en flad struktur, og arbejder med relationel koordinering i Hedensted Kommune. Du vil få mange kompetente samarbejdspartnere på tværs af kommunen, med hvem du har mulighed for at sætte nye tiltag i gang, og dermed sætte et tydeligt præg på udviklingen.
Løn og ansættelse efter gældende overenskomst, med mulighed for at forhandle kvalifikations- og funktionsløn.
Stillingen er en fast fuldtidsstilling med tiltrædelse den 1. maj 2024.
Har du spørgsmålVi vil gerne vise skolen frem, og mødes til en uformel snak. Mandag den 4. marts og tirsdag den 12. marts 2024 er der mulighed for at komme på besøg. Send en mail til pia.f.jokumsen@hedensted.dk med tidspunkter for, hvornår det kan passe dig.
Har du ikke mulighed for at komme på besøg, men har spørgsmål til skolen eller stillingen, er du velkommen til at ringe til skoleleder Pia Fårbæk Jokumsen, tlf. 29 72 80 11.
AnsøgningVi glæder os til at modtage din ansøgning, hvor du fortæller om dine kompetencer, erfaringer og motivation for at søge stillingen. Derudover forventer vi, at du vedhæfter dit CV, uddannelsesbeviser samt relevante udtalelser. Der er ansøgningsfrist søndag den 17. marts 2024.
Vi forventer kun én samtalerunde, der afvikles onsdag den 20. marts 2024. Vil det blive nødvendigt, afvikles anden samtalerunde fredag den. 22. marts 2024.
Om osDu kan læse mere om Tørring Skole på https://toerring-skole.aula.dk/
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Hedensted Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Hedensted Kommune, Skolevænget 4, 7160 Tørring
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 17-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6002761