Engageret udskolingslærer til dansk, engelsk, kristendom og eventuelt matematik på Tørring Skole

dato

Vi søger en engageret og ambitiøs lærer til at undervise i dansk, engelsk og kristendom i udskolingen fra 1. februar 2025. Hvis du har kompetencer inden for matematik vil vi også gerne bringe dette i spil. Ligeledes vil erfaring med praktikvejledning af lærerstuderende fra seminariet være en fordel.

Om jobbet og opgaverne
  • Du skal kunne undervise i flere af fagene dansk, engelsk, kristendom og matematik i udskolingen, og føre eleverne til prøve.
  • Erfaring som praktikvejleder for lærerstuderende er en klar fordel.
  • Du er udskolingslærer med stort U.
  • Du er en lærer, der både brænder for at undervise udskolingselever i sprog og anser dig som en betydningsvoksen, der kan understøtte elevernes vej til et robust og livsdueligt ungt menneske, klar til livet og uddannelse.
  • Du er en lærer, der møder eleverne anerkendende og med en tilgang til, at de gør det bedste de kan – hver dag.
Vores forventninger til dig

Vi ønsker os en ny kollega, som er åben og villig til et tæt teamsamarbejde. Du skal være fagligt ambitiøs og klar til at yde en indsats og tage din del af ansvaret for et godt arbejdsmiljø. Du ser muligheder og har lyst til forandring, når det kalder på det.

Du skal være læreruddannet og være stærk i relations arbejdet, robust og vedholdende. Du skal kunne bevare overblikket og kunne tænke i systemer for at imødekomme både klassens og den enkelte elevs behov bedst muligt. Endelig skal du ville være en del af skole-/hjemsamarbejdet omkring årgangen, og have en respektfuld tilgang og en god fornemmelse for den viden og de mulige udfordringer, som du kan komme tæt på i kontakten til familierne.

Derfor skal du vælge os

Til gengæld vil vi kunne bidrage med ambitiøse og hjælpsomme kollegaer, en arbejdsplads med højt til loftet og rig mulighed for at være med til at udvikle skolen.

Løn og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelse efter gældende overenskomst, med mulighed for at forhandle kvalifikations- og funktionsløn.

Stillingen er en fast fuldtidsstilling. Tiltrædelsesdato er den 1. februar 2025

.Har du spørgsmål

Ansøgere opfordres til at kontakte Tørring Skole for mere information om skolen og stillingen. Kontakt derfor afdelingsleder for udskolingen, Rikke Markmann på telefon 28 94 39 19 eller mail rikke.markmann@hedensted.dk.  

Ansøgning

For at komme i betragtning til jobbet skal der søges elektronisk via Hedensted Kommunes hjemmeside. Vi holder ansættelsessamtaler tirsdag den 17. december fra kl. 13.00. 
Sidste ansøgningsfrist er fredag den 13. december 2024, kl. 12.00. 

Om os

Tørring Skole er en folkeskole midt i et lokalsamfund i rivende udvikling. Skolen har ca. 450 elever fordelt på 0.-10. klasse heraf 100 SFO børn samt 50 ansatte. Vi er meget bevidste om at arbejde systemisk omkring den enkelte elevs læring og trivsel. Vi arbejder bevidst på at skabe bæredygtige inkluderende læringsmiljøer for alle børn. VI GØR DET SAMMEN, så eleverne kan lære og trives mest muligt, er vores fælles afsæt for det gensidigt forpligtende forældresamarbejde.

Vi arbejder meget bevidst med at guide eleverne gennem visuelle støttesystemer, ligesom vi tror på, at bevidst klasserumsledelse gør en forskel i elevernes læring og trivsel. Her er det professionelle samarbejde i teamet og med forældrene afgørende. 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Hedensted Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Hedensted Kommune, Skolevænget, 4, 7160 Tørring

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 13-12-2024;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6156343

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet