COO søges til Anker Andersen A/S

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du pionerånd og vil bidrage til en bæredygtig fremtid?

Den grønne omstilling er for alvor kommet på dagsordenen i store dele af den vestlige verden, og det giver travlhed – også hos en af de førende globale leverandører af industrielle optællingsmaskiner (HLZ®) til sortering af drikkevareemballager, Anker Andersen A/S.

Tag med på vores grønne vækstrejse
Anker Andersen A/S har i de seneste par år oplevet en stadig stigende vækst og søger en innovativ COO, som vil med på en spændende og udfordrende vækstrejse – en person der brænder for tekniske produkter indenfor grøn omstilling og som gerne vil bidrage til opfyldelsen af en ambitiøs vækstplan.

Du bliver en del af chefgruppen i en international virksomhed med stærke værdier som kundefokus, pionerånd, teamwork, agilitet og ordentlighed, og du får stor indflydelse på den spændende rejse, som Anker Andersen A/S skal på.

Flad organisation og de bedste kolleger i verden
Hos Anker Andersen A/S arbejder og vinder vi sammen. Teamwork er et nøgleord, og organisationen er flad – der er ikke langt fra ide til handling. Kunden er altid i centrum, hvorfor ordentlighed og ordholdenhed er helt ufravigelige kerneværdier, og med snilde, know-how og en løsningsorienteret tilgang får vi sammen løst selv de svære opgaver.

På alle niveauer af organisationen arbejder kolleger hårdt, kompetent og dybt professionelt for at fastholde Anker Andersen A/S’ førerposition på markedet. Vores økonomiske, tekniske og kommercielle resultater hviler i høj grad på en grundlæggende vilje til at forblive markedets kreative og innovative pioner.

Det betyder dog ikke, at vi ikke også kan have det sjovt sammen. Omgangstonen er uformel, og sociale sammenkomster – store som små – er helt naturlige.

Dit ansvarsområde

  • Produktion og montage, inkl. hos underleverandører
  • Projektledelse og produktionsgrundlag
  • Planlægning, PTA og ordrebehandling
  • Indkøb, lager og forsendelse
  • Facility management

Desuden vil du i samarbejde med den adm. direktør og den øvrige chefgruppe udvikle strategien for Anker Andersen A/S, samt i dit ansvarsområde opstille og gennemføre planer, som sikrer at strategien realiseres.

Hvem er du?

Du har erfaring fra en lignende stilling som COO, fabriks- eller produktionschef, gerne fra en ordreproducerende virksomhed indenfor metal- og maskinbranche, og har en god mekanisk og elektrisk forståelse, samt erfaring med projektledelse.

Du har en uddannelse som produktions- eller maskiningeniør, produktionsteknolog, maskinmester eller lignende, måske med en faglig baggrund. Desuden har du gode kommunikationsevner på dansk og engelsk i skrift og tale, behersker Office-pakken, samt har erfaring med ERP-systemer (gerne Business Central 365).

Som person og leder evner du at tænke strategisk, har forretningssans og et globalt perspektiv.

Du har stærke kommunikations- og forhandlingsevner, er synlig og nærværende, har gode samarbejdsevner og situationsfornemmelse, og er imødekommende, uformel og evner at lytte.

Du er innovativ og forandringsparat med et godt overblik, og er resultatorienteret, systematisk, struktureret og vedholdende. 

Helt praktisk inden du søger
Hvis du sammen med Anker Andersen A/S vil være med til at gøre en forskel i den grønne omstilling og samtidig får ny energi af, at vi forfølger et stort vækstpotentiale, så skal du melde dig på banen.

Vi forhandler løn og ansættelsesvilkår ud fra din erfaring og dine kvalifikationer. Gagepakken omfatter bl.a. fritvalgskonto, pensionsordning og sundhedsforsikring.

Har du brug for mere information om jobbet, konkrete opgaver eller om Anker Andersen A/S, så kontakt Aksel Uglvig Jensen fra Skelmose på tlf. 40 84 01 33.

Du kan sende CV eller LinkedIn-profil til ham her.

Henvendelser vil blive behandlet løbende.

Anker Andersen A/S er en virksomhed, etableret i 1945, med ca. 70 ansatte, beliggende i Ølholm ved Vejle. Vi har en global førerposition, når det kommer til udvikling, produktion og servicering af komplekse højhastighedstælleanlæg. Vores anlæg bruges til optælling og sortering af tomme drikkevareemballager af plastik (PET), glas eller metal. Vi er stolte over vores aktive bidrag til en effektiv håndtering af de enorme mængder af tomme drikkevareemballager, som rundt om i verden udgør et massivt miljøproblem.  

Læs i øvrigt mere om vores virksomhed her: www.anker-andersen.com.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Hedensted Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Skelmose ApS, Porsholtparken, 6740 Bramming

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 02-07-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6044057

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet