En stilling som kirketjener ved Aale-Linnerup Sognes Menighedsråd er ledig til besættelse pr. 1. marts 2026 eller snarest derefter
Stillingen er på 32 timer gennemsnitligt pr. uge.
Som kirketjener hos os skal du varetage følgende opgaver:
- praktisk kirketjeneste ved gudstjenester og kirkelige handlinger
- rengøringsopgaver i kirke og sognehuset
- Servicering ved arrangementer i kirke og sognehus
- vedligeholdelse af grønne arealer omkring sognehuset mv.
Vi kan tilbyde:
- fleksible arbejdstider og opgaver
- gode arbejdsvilkår
- Høj grad af selvtilrettlæggelse af arbejdet
Vi forventer, at du:
- kan møde mennesker i både glæde og sorg - er god til at være nærværende
- gerne har erfaring med kirketjeneste
- er praktisk orienteret
Ansøgningsfrist og nærmere oplysninger
Lyder det som noget for dig? Så send din ansøgning, CV og eventuelt andre relevante bilag til os via ansøgningsformularen senest 23. februar 2026 kl.12.00 . Ansøgningsformularen tilgås via stillingsopslaget, som også kan tilgås via dette link: https://provsti.hr-on.com/?theme=Hedenstedprovsti.
Har du spørgsmål til stillingen, eller har du brug for nærmere oplysninger, er du velkommen til at kontakte Jette Heller på telefonnummer 40 24 58 82/mail 8001fortrolig@sogn.dk.
Ansættelsessamtaler forventes at finde sted 25. og 26. februar 2026.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Menighedsrådet kan oplyse, at der vil blive indhentet referencer.
Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelse sker ved Aale-Linnerup Sognes Menighedsråd beliggende Aale Bygade 30, 7160 Tørring
Ansættelsen er omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer (OAO-S) og Organisationsaftalen for kirkefunktionærer med kerneopgave som kirketjener, graver, kirkegårdsleder eller stor administrationschef indgået mellem Kirkeministeriet og Danmarks Kirketjenerforening og det tilhørende protokollat for kirketjenere. Aftalerne kan ses på https://folkekirkensintranet.dk/vejledninger/menighedsraadet-som-arbejdsgiver/ok24.
Nuværende tjenestemandsansatte kirketjenere har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen.
Det er en betingelse, at den obligatoriske 5 ugers uddannelse for kirketjenere gennemføres indenfor 2 år efter ansættelsens start.
Årslønnen aftales indenfor intervallet 318.527,13 kr. – 401.109,35 kr. (nutidskroner).
Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 32.602,19 kr. (nutidskroner).
OK tillæg på 1.374,04 kr. (nutidskroner) pr. år.
Bemærk: de oplyste beløb er ved en fuldtidsstilling. Løn, OK tillæg samt rådighedstillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk. Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og Danmarks Kirketjenerforening.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Hedensted Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Aale-Linnerup Sognes Menighedsråd, Aale Bygade, 7160 Tørring
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 28-02-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/3791bacc-02bd-4d60-9101-6881862cdb53