BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du en god forståelse for trafikdrift, trafikanlæg og myndighedsarbejde – eller bare dele af områderne? Er du personaleleder eller klar til at blive det? Så er stillingen som afdelingsleder i Vejafdelingen nok noget for dig.
Om jobbet og opgaverneHedensted Kommune søger en afdelingsleder til Vejafdelingen, der skal lede arbejdet med drift, anlæg og myndighed på vejområdet i kommunen. Ledelsesopgaven består af personaleledelse af 13 relativt specialiserede medarbejdere der er fordelt på de tre teams: Vejdrift, Anlæg og Myndighed.
Vejafdelingen er velfungerende. Der er et godt samarbejdsklima og de enkelte teams arbejder særskilt med deres respektive opgaver, ligesom der inden for teamene også de fleste steder arbejdes med selvstændige ansvarsområder og opgaver. En opgave for den kommende leder er, i samarbejde med medarbejderne, at afprøve mere tværgående samarbejdsformer for at mindske sårbarheden og skabe yderligere fleksibilitet.
Den kommende leder får den daglige medarbejderledelse som primær opgave. En opgave som består af tværgående koordinering i afdelingen, faglig sparring med medarbejderne, projektopfølgning samt medvirken i opgaveprioriteringen. I relation til arbejdet med det tværgående, er det også relevant at vurdere på og udvikle processer og procedurer i afdelingen.
Vejafdelingen har mange snitflader til den øvrige del af kommunen. Der ligger en væsentlig opgave i, at sikre koordination og kommunikation på tværs til andre afdelinger og kerneområder. Det er også en forventning, at afdelingslederen lejlighedsvis medvirker til at løse de enkelte opgaver.
Vores forventninger til digRent fagligt ønsker vi os en kollega med en teknisk baggrund og bred indsigt i vejområdet, så du har en forståelse for de tre centrale områder: drift, anlæg og myndighed. Det er tilfredsstillende, hvis din primære erfaring er fra et af områderne. I dag er du måske projektleder eller har en ledende eller koordinerende funktion i enten en kommune eller en privat virksomhed, og beskæftiger dig med vej og trafik. Det er vigtigt, at du er god i den skriftlige kommunikation, så sagsfremstillinger og lignende falder dig nemt. Projektledererfaring og -uddannelse er en fordel, ligesom det er at have kendskab til SBSYS, KMD OPUS og Vejman. Du har formentlig en teknisk uddannelse inden for eller beslægtet med vejområdet.
Personligt er det væsentligt, at du er tillidsvækkende og nærværende i din lederstil. Du skal være blandt medarbejderne og trives med de opgaver der knytter sig til det. Du skal evne at træffe beslutninger og udvise en vis handlekraft, så der sikres fremdrift og smidighed i opgaveløsningen. Medarbejderne er selvstændige og forventer at du er villig til fortsat at give dem ansvar og lade dem beslutte. Der er mange sager med stor intern og ekstern bevågenhed og som indeholder mange interesser. Det er derfor afgørende at du har et godt overblik, kan analysere og forudsige konsekvenser samt er pragmatisk og løsningsorienteret. Det er også vigtigt at du kan stå fast, når det en gang imellem kræves.
Derfor skal du vælge osHedensted er en spændende kommune, hvor der er korte beslutningsveje og vilje til handling. Du får en central rolle i Vejafdelingen, der har snitflader til resten af kommunen og mange eksterne parter. Du bliver del af en ledergruppe på fire, hvor der er gode muligheder for sparring og udvikling. Vejafdelingen er velfungerende, samarbejdet er godt og der er også plads til humor og lidt spas i den travle hverdag – så det er et sjovt sted at arbejde.
Løn og ansættelsesvilkårLøn og ansættelse efter gældende overenskomst, med mulighed for at forhandle kvalifikations- og funktionsløn.
Stillingen er en fuldtidsstilling. Der er mulighed for en god kantineordning og hjemmearbejde.
Har du spørgsmålHvis du vil vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte chef for Vej, Ejendomme og Drift John Kristensen på tlf. 20 55 98 70. Du kan også kontakte partner hos PeopleTools, Poul Mouritsen, som medvirker i ansættelsesprocessen på tlf. 23 39 71 15.
AnsøgningTiltrædelse forventes til 1. april 2024.
Der er ansøgningsfrist 22. januar 2024.
Vi har planlagt at holde 1. samtale den 8. februar og 2. samtale dem 22. februar 2024. Imellem de to samtaler skal de udvalgte kandidater gennemgå et testforløb hos PeopleTools i Skanderborg.
Om osHedensted Kommune ligger midt i den østjyske vækstzone, mellem Horsens og Vejle. Kommunen er kåret til det bedste sted at bo, uden for hovedstadsområdet og én af Danmarks bedste kommuner, at drive erhverv i. Vejafdelingen er en del af kerneområdet Vækst, Teknik og Fællesskab. Afdelingen varetager en lang række opgaver inden for anlæg, myndighed og drift og omfatter i hovedsagen:
- Kommunens Vej- og Trafikplan, Stiplan og Trafiksikkerhedsplan.
- Varetagelse af trafiksikkerhedsarbejde og –projekter.
- Projektledelse af kommunens anlægspulje inden for vejområdet.
- Vejmyndighedsopgaver i forhold til såvel offentlige veje samt private fællesveje og -stier.
- Drift af ca. 1000 km. kommuneveje, gadelamper, fortove, grøfter og rabatter, vintervedligehold m.m., samt drift af strande, grønne områder, parker.
- Deltagelse i kommunens byudviklingsarbejde og lokalplanudarbejdelse.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Hedensted Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Hedensted Kommune, Stationsparken, 1, 7160 Tørring
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 22-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5963687